Dødsfald i menigheden

Published

Ellinor Lund er død.

Menighedens kære og trofaste medlem, Ellinor Lund, døde den 9. maj i en alder af 101 år, mæt af dage.

Vi er taknemmelige for hendes lange og velsignede liv, og for hvad hun betød for Metodistkirken i Pedersker, Nexø, Åkirkeby og så Rønne.

Hun havde været aktiv i kirken i mange år, blandt andet ved at deltage i lejre, spille til gudstjeneste, sy og strikke for missionsarbejdet.

Alt dette kunne hun ikke længere i de seneste år, men hun fulgte interesseret med i menighedens liv og var en stor forbeder.

Det er vi taknemmelige for !

Hendes hjerte brændte for Jesus og hun sov stille ind, i vished om hendes frelse og forventning om at kunne se Jesus ansigt til ansigt.

Ære være hendes minde.

Ellinor Lund bisættes fra Sct. Peders Kirke, Pedersker, lørdag den 24. maj kl. 13:00