Ugehilsen 6. marts

Kære medlemmer og venner af Zionskirken

Nu på søndag, d. 7. marts, havde vi planlagt menighedens årsmøde, som også kaldes pastoratskonference. Som jeg skrev i sidste uge, er det blevet udskudt, på grund af de alt for godt kendte coronarestriktioner. Ifølge de informationer jeg fik i denne uge, ser det ikke ud som om der kommer større lempelser af restriktionerne før lige efter påske. Men vi må vente og se udviklingen. Jeg har endnu ikke helt opgivet håbet om at kunne holde en påskegudstjeneste. Men det er for tidligt for at tage en beslutning nu.
Spejderne er så heldige, at de nu kan holde udendørs møder. De mødtes til bål og hygge i torsdags. Det var for første gang de kunne mødes i år!

I sammenhæng med menighedens årsmøde har jeg kunnet se Zionskirkens regnskab for 2020. Jeg vil ikke trætte jer med tal, men vil dog sige med glæde, at året afsluttedes med et fint overskud, som dog er lidt mindre en budgetteret. Hvis vi vil fortsætte på samme måde i år, så skal vi ikke glemme at fortsætte med at give kollekt og bidrag, selvom vi ikke holder gudstjenester.

Næste søndag, d. 14. marts, havde jeg aftalt med Mai-Brit Tvilling, at hun skulle komme og holde gudstjeneste. Hun kommer dog ikke. Men hun vil gerne holde en gudstjeneste online med os alle i et program som hedder Zoom. Jeg synes vi skal prøve det. Jeg skriver mere om det i løbet af de næste dage og jeg håber at I kan og vil være med.

I fastebogen læste vi i den forgangne uge bl.a. om Noas ark og Guds pagt med Noa og hans familie, med deres efterkommere og hvert levende væsen på jorden. Gud lover i denne pagt, at der aldrig mere vil komme en altødelæggende vandflod på jorden. I 1. Mosebog, kapitel 8, vers 21-22 kan vi læse i oversættelsen fra Bibelen 2020:

Da den behagelige duft (fra Noas offergave) steg op, sagde Gud til sig selv: ”Det kan godt være, at alt, hvad menneskene tænker og planlægger hele livet igennem, er ondt. Men jeg vil aldrig mere opgive jorden af den grund. Jeg vil aldrig mere tilintetgøre alle levende væsener:
Så længe jorden eksisterer,
vil såtid og høsttid,
kulde og varme,
sommer og vinter
dag og nat
altid fortsætte.”

Gud tilføjede så, og det står i kapitel 9, vers 12-16:

Her har I et tegn på min aftale, som jeg sætter på himlen. Den skal minde mig om min aftale med jer og med hele jorden. Når jeg får skyerne til at samle sig på himlen, og man kan se regnbuen, vil jeg blive mindet om aftalen. So vil vandet aldrig igen få lov til at blive til en oversvømmelse, der ødelægger alt levende. For vores aftale gælder for evigt.”

Denne bibelhistorie hørte jeg allerede som barn og jeg har altid elsket regnbuen, fordi den er smuk, fordi den minder mig om Guds tilsagn, at han aldrig igen vil ødelægge alt levende på jorden, og måske også lidt, fordi man aldrig ved om man ikke kan finde den skat, som ligger begravet, hvor regnbuen ender eller begynder. Sagen er dog, at dette sted ikke findes, det flytter sig sammen med skattejægeren. Jeg har prøvet det. Så det er måske Guds løfte, der er skatten i regnbuen.

Denne pagt eller aftale er faktisk meget ensidig. Det er kun Gud der lover noget. Og det gør han velvidende at meget at det, menneskene tænker og planlægger, er ondt. Noa og menneskene i fortiden, fra stenalderen og indtil for mindre end 100 år siden, kunne ikke drømme om, at de kunne ødelægge jorden. Det lykkedes dem med tiden at udrydde nogle dyrearter i bestemte områder, som fx ulven og bjørnen i Danmark og i store dele af Vesteuropa. Muligheden for at ødelægge verden tilegnede vi mennesker os for alvor da vi lærte at spalte atomet. Faren lurer i atomkraftværker, men frem for alt i atomvåben. Atommagternes lagre er store nok til at tilintetgøre verden mange gange, hvis de blev brugt. Atombomber er ikke blevet brugt siden anden verdenskrig, selvom det har været tæt på nogle gange. Er det Guds nåde eller held? Eller var de ansvarlige alligevel så fornuftige eller bange for konsekvenserne, at de – indtil videre – holdt sig tilbage. Vi kan kun håbe og bede at de aldrig vil blive brugt.
Men der skete også noget andet, sideløbende med industrialiseringen. Det var i første omgang næsten ubemærket – eller måske alligevel ikke helt, når man tænker på områder med kulminer, som blev sorte af kulstøv, og hvor mange mennesker blev syge af det. Der opstod også problemer med smog, fx i London. Men det var tilsyneladende begrænsede problemer, og man troede på fremskridtet, og at den tekniske udvikling kunne løse alle problemer der opstod undervejs. Jeg kan huske at vi allerede i min gymnasietid, for næsten 50 år siden, talte om drivhuseffekten og at den kunne få temperaturen på jorden til at stige. Dengang, tror jeg, var det mere en formodning. Men i dag er alle førende eksperter enige om, at menneskers udledning a CO₂ er i stor stil skyld i den stigende temperatur verden over. Denne stigning er både målbar og synlig, fx smelter indlandsisen på Grønland hurtigt og gletsjerne i Alperne bliver kortere og tyndere, og nogle er helt forsvundet. Temperaturstigningen har en indflydelse på planter, dyr og mennesket. Nogle arter trives måske bedre, men mange andre bliver truet og forsvinder.

Til metodistkirkens landsmøde i 2020 skrev kirkens klimaråd en rapport. I indledningen skrev de bl.a.:

Det er mig der fremhævede den sidste sætning. Men klimarådet kom med en række konkrete anbefalinger for kirken på fire områder: transport, fødevarer og forbrug, energi samt økonomi.
På transportområdet anbefaler de brug af offentlige transportmidler eller biler med mindst tre personer, og at møder skal afholdes online hvor muligt.
Angående fødevarer og forbrug er en anbefaling at servere klimavenlige måltider, eksempelvis plantebaseret kost. Andre anbefalinger er at undgå engangsservice og at købe energi- og bæredygtighedsmærkede produkter og at begrænse forbruget af papir.
Så foreslår klimarådet at energimærke alle kirkebygninger og at sænke energiforbruget med 25% over en 5-års periode.
På det økonomiske område er forslagene at kirkens formuer placeres i ikke-klimabelastende porteføljer, og at kirken får en nedskreven grøn økonomisk politik.

Klimarådets rapport blev modtaget, men ikke en egentlig klimapolitik. Håbet er at rapporten drøftes nu i menighederne og at kirken vedtager en ny klimapolitik ved næste landsmøde. Jeg ved dog ikke om det vil ske, fordi landsmødet igen kun finder sted online og fordi corona vanskeliggjorde diskussionerne i menighederne. Vi hører sikkert mere om det når (hvis) Daniel Steinvig, som var med i klimarådet, holder gudstjeneste i Rønne d. 25. april. Det var planlagt i februar, men vi har udskudt det og jeg håber at vi kan gennemføre det i april.

I teksten fra 1. Mosebog kunne vi læse at Gud lovede, at han aldrig mere vil tilintetgøre alle levende væsener på jorden. Han var bevidst om menneskets onde gerninger, da han lovede det. Meget at det vi gjorde og gør på klimaområde var og er ikke bevidst med ond vilje. Meget skete i uvidenhed, men selv når vi nu kender konsekvenserne af vores handlinger, så er det ofte det nemmeste at fortsætte som altid og at lukke øjnene.
I pagten var der ingen betingelse for os mennesker. Vil Gud lade os gøre hvad vi vil? Selv hvis vi tilintetgør alt levende og med det os selv?

Jeg ved det ikke. Men jeg tror Gud virker i og gennem de mennesker, som nu står op og opfordrer os andre til at gøre noget. Vi bør ikke blive bange og handlingslammet. Den enkelte kan ikke løse alle de store problemer, men sammen, og med Guds hjælp, kan vi. Men det er vigtigt at vi handler nu, og hvert lille skridt tæller.

Fortiden viser at selv store ændringer er mulige. Vi har allerede løst mange problemer i de sidste 50 år. Syreregnen, som truede træer og skove findes ikke længere, fordi man ikke forbrænder så meget svovlholdig kul og røgen renses. LED pærer giver os meget lys for langt mindre energi end de gamle glødepærer. Også vi mennesker kan ændre adfærd. Hvem ville have troet for 20 år siden, at man stort set ikke længere ryger indendørs – og at de allerfleste er glade for det, selv rygere.

Der er grund til håb, hvis vi handler nu! Lad os holde fast i håbet og overveje, hvordan vi kan bidrage til et bedre miljø.

I ønskes alle en god søndag og en god uge og Guds velsignelse.
De bedste hilsner i Jesus Kristus