Dødsfald i menigheden

Vores kære og trofaste medlem, Erling Vagn Andersen, døde natten til søndag den 15. december.

I oktober kunne han fejre sin 87-års fødselsdag, så helt uventet var det ikke, at Gud ville kalde ham hjem. Men det skete meget pludseligt og overraskende for os alle og vi vil savne ham. Ære være hans minde.

Begravelsen finder sted fra Sct. Nicolai Kirke
lørdag, d. 21. december kl. 13:30.

Så hør dem da endnu engang

Melodi: Per Nedergaard Hansen

1.

Så hør dem da endnu en gang, 
de løfterige ord,
som himlens høje engle sang
om julefred på jord.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd bevæger verden.

2.

Og hærges jordens lille sted 
af had og hykleri,
og lyder fromme ord om fred
som blodig ironi,
her lever dog et håb,
her går et længselsråb,
at Gud med barnehånd bevæger verden.

3.

Og går du her som en af dem, 
der ingen stjerne ser,
og synes julens Betlehem
dig fjern fra det der sker,
måske det da er dig,
som ser en anden vej,
mens Gud med barnehånd bevæger verden.

4.

Ja, syng igen, Guds englekor, 
måske, måske engang
begynder denne mørke jord
at nynne jeres sang.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd bevæger verden.

Tekst: Lars Busk Sørensen, 2004

Julehjælp ’24

Jeg kan ikke det du kan

1.

Jeg kan ikke det du kan.
Du kan ikke det jeg kan,
Men Gud har en gerning, som passer til mig,
og en anden, som passer til dig.

2.

Lyset på alt'ret skal tændes,
salmenumrene hænges,
og skønt mine arme er temmelig små,
kan de sagtens til alteret nå.

3.

Børnekoret vil synge,
vi er en glad lille klynge,
og skønt vi kan fejle og tit går i stå,
vil vor lovsang til himmelen nå.

4.

Hvis I vil lade os virke,
danner vi sammen Guds kirke,
hvor Gud har en gerning, som passer til mig
og en anden, som passer til dig.

1.Kor. 13:27 ff.

I et spejl – som i en gåde

Melodi: Ingen er så tryg i fare – svensk folkemelodi 19. årh.

1

I et spejl – som i en gåde –
aner jeg din store nåde,
skaberværket jeg fornemmer.
Skaberen jeg ofte glemmer.

2

For vi vil det selv forklare,
livets sammenhæng erfare.
Vi forgæves prøver på det,
men vi kan dog ej forstå det.

3

Stykkevis vi kun erkender,
stykkevis du kundskab sender.
Kun et glimt af livets særhed
kan vi ane i din nærhed.

4

Troen, håbet, kærligheden
kan mig skænke tankefreden.
Troen er det allerførste,
kærligheden er det største.

5

Glimt af dig har du os givet,
derfor elsker vi jo livet.
Da vi ansigt ser til ansigt:
Kærlighed er livets hensigt.

Tekst: 1. Kor.13 – Finn Bræstrup Karlsen, 1997.