Kategori: Sidebemærkning

Tænkt til sidebemærkning på forsiden.

Vi er…

Metodistkirken er en åben og moderat protestantisk kirke, som fremhæver en personlig tro på Jesus Kristus.

Vi forener tro, fornuft og moderne videnskab, og vi ser Bibelen som grundlag og rettesnor for tro og liv.
Derfor værdsætter vi levende gudstjenester, inspirerende og nærværende forkyndelse og smågrupper, hvor troen kan vokse.

Vi har barnedåb, og hos os er nadveren åben for alle.
Vi tilbyder alle kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed.

Børn, unge, socialt engagement og internationalt missionsarbejde er en naturlig del af vores engagement.
I Danmark er vi ca. 2.000 medlemmer fordelt på 11 kirker – på verdensplan tæller kirken godt 80 mio. medlemmer.

Vi er kirke er for hele livet
ALLE er velkomne—og vi mener ALLE

Tak for tusind slægter

Melodi: alt det der drukner (David Skarsholm & Peter Højlund)

1.

Tak for tusind slægters tanker,
vokset frem fra år til år,
som på fyldte drueranker,
her er nok til trange kår.
Hvilket kæmpe privilegium
at få del i deres kristendom.

2.

Tak for tusind slægters bønner,
sagt i al slags vind og vejr,
bøn for døtre og for sønner,
som et trofast lampeskær.
Hvilket kæmpe privilegium
at få del i deres kristendom.

3.

Tak for tusind slægters handling,
båret af din kærlighed.
Gennem dagligdagsforvandling
gik de mod din herlighed.
Hvilket kæmpe privilegium
at få del i deres kristendom.

4.

Tak for tusind slægters tårer,
for det vidnesbyrd det er,
at igennem alt det hårde
går du stadig med os her.
Hvilket kæmpe privilegium
at få del i deres kristendom.

5.

Tak for tusind slægters lovsang,
deres stemmers resonans.
Gamle ord, der vækker genklang,
som har evig relevans.
Hvilket kæmpe privilegium
at få del i deres kristendom.

6.

Tak for alle tiders godhed,
som har givet os en smag
af at stå ved Himlens flodbred
på en helt almindelig dag.
Hvilket kæmpe evangelium
at få del i al din kristendom.

Tekst: alt det der drukner (David Skarsholm & Peter Højlund)

Continue reading Tak for tusind slægter

Så hør dem da endnu engang

Melodi: Per Nedergaard Hansen

1.

Så hør dem da endnu en gang, 
de løfterige ord, 
som himlens høje engle sang 
om julefred på jord. 
Vær stille bange sind, 
og læg dig kolde vind, 
mens Gud med barnehånd bevæger verden.

2.

Og hærges jordens lille sted 
af had og hykleri, 
og lyder fromme ord om fred 
som blodig ironi, 
her lever dog et håb, 
her går et længselsråb, 
at Gud med barnehånd bevæger verden.

3.

Og går du her som en af dem, 
der ingen stjerne ser, 
og synes julens Betlehem 
dig fjern fra det der sker, 
måske det da er dig, 
som ser en anden vej, 
mens Gud med barnehånd bevæger verden.

4.

Ja, syng igen, Guds englekor, 
måske, måske engang 
begynder denne mørke jord 
at nynne jeres sang. 
Vær stille bange sind, 
og læg dig kolde vind, 
mens Gud med barnehånd bevæger verden.

Tekst: Lars Busk Sørensen, 2004

Continue reading Så hør dem da endnu engang

Jeg kan ikke det du kan

1.

Jeg kan ikke det du kan.
Du kan ikke det jeg kan,
Men Gud har en gerning, som passer til mig,
og en anden, som passer til dig.

2.

Lyset på alt'ret skal tændes,
salmenumrene hænges,
og skønt mine arme er temmelig små,
kan de sagtens til alteret nå.

3.

Børnekoret vil synge,
vi er en glad lille klynge,
og skønt vi kan fejle og tit går i stå,
vil vor lovsang til himmelen nå.

4.

Hvis I vil lade os virke,
danner vi sammen Guds kirke,
hvor Gud har en gerning, som passer til mig
og en anden, som passer til dig.

1.Kor. 13:27 ff.

Continue reading Jeg kan ikke det du kan

I et spejl – som i en gåde

Melodi: Ingen er så tryg i fare – svensk folkemelodi 19. årh.

1

I et spejl – som i en gåde –
aner jeg din store nåde,
skaberværket jeg fornemmer.
Skaberen jeg ofte glemmer.

2

For vi vil det selv forklare,
livets sammenhæng erfare.
Vi forgæves prøver på det,
men vi kan dog ej forstå det.

3

Stykkevis vi kun erkender,
stykkevis du kundskab sender.
Kun et glimt af livets særhed
kan vi ane i din nærhed.

4

Troen, håbet, kærligheden
kan mig skænke tankefreden.
Troen er det allerførste,
kærligheden er det største.

5

Glimt af dig har du os givet,
derfor elsker vi jo livet.
Da vi ansigt ser til ansigt:
Kærlighed er livets hensigt.

Tekst: 1. Kor.13 – Finn Bræstrup Karlsen, 1997.

Den lange lyse sommerdag

Melodi: Holger Lissner

1

Den lange lyse sommerdag
af solen gennemglødet
så smukt forvandlet til en smag
af kærlighed i brødet:
   Det synger i mit blod,
   at livets Gud er god
   og under mig en lykkedag på jorden!

2

Jeg rører barken på et træ,
jeg hører bølgebruset,
jeg ser et barn med skrabet knæ
i løb hen over gruset:
   Det synger i mit blod,
   at livets Gud er god
   og under mig en lykkedag på jorden!

3

Jeg ved jo godt, at jeg skal dø,
og tankerne herinde
er flygtige som tidselfrø
på sommeraftenvinde:
   Det synger i mit blod,
   at livets Gud er god
   og under mig en lykkedag på jorden!

4

Her har jeg da mit liv og bor
den korte lyse sommer,
mens hvedekornet kærligt gror,
og himmeriget kommer:
   Det synger i mit blod,
   at livets Gud er god
   og under mig en lykkedag på jorden!

Tekst: Lars Busk Sørensen, 1992

Advent er mørke og kulde

Mel: Laurids Lauridsen – eller Lars Åke Lundberg 1

1

Der er så mørkt omkring advent,
med kulde og savn og krig.
Man drømmer om fred og om venskab, 
alligevel høres der skrig.

2

Der er så mørkt omkring advent,
Vi tænder et lys og be'r:
Forbarm dig, o Gud, over jorden
og hele den nød, som du ser.

3

Vi venter Kristus i advent.
Du kommer til jorden ned.
Vi beder dig, tag vore hænder
og fyld dem med arbejd for fred.

Tekst: Margareta Melin 1969 / Dansk: Johannes Johansen 1982

  1. Melodi af Laurids Lauridsen er anvist i Metodistkirkens melodibog, nr. 21, den benyttes ofte til Kaj Munks: “Der skinner et lys fra en stjerne”.
    Melodi af Lars Åke Lundberg blev komponeret til udgivelsen. ↩︎

Herre, du ransager mig…

Mel: Tak og ære være Gud

1

Gud for Dig er alting klart,
alt det skjulte åbenbart.
Mørket er ej mørkt for Dig
og i mulmet ser du mig.

2

Læg mit øje, så jeg ser,
at Du er i det som sker.
Når jeg mest behøver dig
er du allernærmest mig.

3

Og hvis jeg ej mer' formår
gå i tro den vej Du går,
led mig ved din stærke hånd
fyld mig med din egen ånd.

4

Med din trøst min sjæl opfyld
for min frygt og armods skyld,
at i troen idelig
jeg må hænge fast ved dig.

5

At når Du i herlighed
kommer anden gang herned,
jeg kan Dig i møde gå
og retfærdig for Dig stå.

Tekst: Elis Malmeström og H. Held

Jf. Salme 139

Fredssalme

Mel: Spænd over os dit himmelsejl

1

Det buldrer i en fremmed egn
af bomber og granater.
Vi leder efter forårstegn,
mens horder af soldater
fordriver folk fra deres hjem.
En verden, delt i os og dem,
Får tårer til at pible.

2

Mens vintergækker skyder op, 
går nogens hverdag under -
en næste ramt på sjæl og krop
af kugleregn og dunder.
Vi folder hænderne i bøn:
Kom, Kristus, himmelhjertets søn,
og elsk os ud af smerten

3

Du bar et kors - og ej et sværd,
da du gik rundt hernede.
Du kendte men'skehedens værd
og lærte os at bede
for hvert et liv og åndedrag.
Men vi gør alt til våbenbrag.
Kom, Kristus, fredens fyrste!

4

Ja, Kristus, fredens fyrste, kom.
Og vind, så ingen taber.
Forson os med den fjende, som
er skabt af samme skaber.
Bred fredens duevinger ud.
Lad vingefanget bringe bud
om kærlighedens sejr.

Tekst: Sognepræst, Carina Wøhlk, marts 2022