Melodi: Jens Nielsen, 1988
1.
Troen er ikke en klippe
midt i et stormpisket hav,
tro er at sejle trods bølger
over en truende grav.
2.
Troen er ikke det sikre
midt i en verden af fald,
tro er at være til stede,
høre, når nogen har kaldt.
3.
Troen er aldrig artikler
trykt i en indbunden bog,
tro er at vove sig udad
varsom og kærlig og klog.
4.
Troen er det, som kan svigte
i en forfærdelig stund,
troen er det, der kan gribes
midt på den gyngende grund.
5.
Tro er det levende, nære,
som gi’r mig kræfter og mod
så jeg går med dig på vejen,
selv om jeg ikke forstod.
6.
Tro er at løfte din stemme,
der, hvor din fjende har magt,
tro er at satse på håbet
udsat for verdens foragt.
7.
Tro er utrolige kræfter,
som vil forandre alt.
Vove sig dybt ind i mørket,
hvis der for alvor er kaldt.
Tekst: Jens Rosendal, 1987
