Jeg kan ikke det du kan

1.

Jeg kan ikke det du kan.
Du kan ikke det jeg kan,
Men Gud har en gerning, som passer til mig
og en anden, som passer til dig.

2.

Lyset på alt'ret skal tændes,
salmenumrene hænges,
og skønt mine arme er temmelig små,
kan de sagtens til alteret nå.

3.

Børnekoret skal synge,
vi er en glad lille klynge,
og skønt vi kan fejle og tit går i stå,
vil vor sang dog til himmelen nå.

4.

Hvis I vil lade os virke,
danner vi sammen en kirke,
hvor Gud har en gerning, som passer til mig
og en anden, som passer til dig.

1.Kor. 13:27 ff.

I et spejl – som i en gåde

Melodi: Ingen er så tryg i fare – svensk folkemelodi 19. årh.

1

I et spejl – som i en gåde –
aner jeg din store nåde,
skaberværket jeg fornemmer.
Skaberen jeg ofte glemmer.

2

For vi vil det selv forklare,
livets sammenhæng erfare.
Vi forgæves prøver på det,
men vi kan dog ej forstå det.

3

Stykkevis vi kun erkender,
stykkevis du kundskab sender.
Kun et glimt af livets særhed
kan vi ane i din nærhed.

4

Troen, håbet, kærligheden
kan mig skænke tankefreden.
Troen er det allerførste,
kærligheden er det største.

5

Glimt af dig har du os givet,
derfor elsker vi jo livet.
Da vi ansigt ser til ansigt:
Kærlighed er livets hensigt.

Tekst: 1. Kor.13 – Finn Bræstrup Karlsen, 1997.

Den lange lyse sommerdag

Melodi: Holger Lissner

1

Den lange lyse sommerdag
af solen gennemglødet
så smukt forvandlet til en smag
af kærlighed i brødet:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

2

Jeg rører barken på et træ,
jeg hører bølgebruset,
jeg ser et barn med skrabet knæ
i løb hen over gruset:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

3

Jeg ved jo godt, at jeg skal dø,
og tankerne herinde
er flygtige som tidselfrø
på sommeraftenvinde:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

4

Her har jeg da mit liv og bor
den korte lyse sommer,
mens hvedekornet kærligt gror,
og himmeriget kommer:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

Tekst: Lars Busk Sørensen, 1992

Advent er mørke og kulde

  1. Melodi af Laurids Lauridsen er anvist i Metodistkirkens melodibog, nr. 21, den benyttes ofte til Kaj Munks: “Der skinner et lys fra en stjerne”.
    Melodi af Lars Åke Lundberg blev komponeret til udgivelsen. ↩︎

Herre, du ransager mig…

Mel: Tak og ære være Gud

1

Gud for Dig er alting klart,
alt det skjulte åbenbart.
Mørket er ej mørkt for Dig
og i mulmet ser du mig.

2

Læg mit øje, så jeg ser,
at Du er i det som sker.
Når jeg mest behøver dig
er du allernærmest mig.

3

Og hvis jeg ej mer' formår
gå i tro den vej Du går,
led mig ved din stærke hånd
fyld mig med din egen ånd.

4

Med din trøst min sjæl opfyld
for min frygt og armods skyld,
at i troen idelig
jeg må hænge fast ved dig.

5

At når Du i herlighed
kommer anden gang herned,
jeg kan Dig i møde gå
og retfærdig for Dig stå.

Tekst: Elis Malmeström og H. Held

Jf. Salme 139