I et spejl – som i en gåde

Melodi: Ingen er så tryg i fare – svensk folkemelodi 19. årh.

1

I et spejl – som i en gåde –
aner jeg din store nåde,
skaberværket jeg fornemmer.
Skaberen jeg ofte glemmer.

2

For vi vil det selv forklare,
livets sammenhæng erfare.
Vi forgæves prøver på det,
men vi kan dog ej forstå det.

3

Stykkevis vi kun erkender,
stykkevis du kundskab sender.
Kun et glimt af livets særhed
kan vi ane i din nærhed.

4

Troen, håbet, kærligheden
kan mig skænke tankefreden.
Troen er det allerførste,
kærligheden er det største.

5

Glimt af dig har du os givet,
derfor elsker vi jo livet.
Da vi ansigt ser til ansigt:
Kærlighed er livets hensigt.

Tekst: 1. Kor.13 – Finn Bræstrup Karlsen, 1997.

Den lange lyse sommerdag

Melodi: Holger Lissner

1

Den lange lyse sommerdag
af solen gennemglødet
så smukt forvandlet til en smag
af kærlighed i brødet:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

2

Jeg rører barken på et træ,
jeg hører bølgebruset,
jeg ser et barn med skrabet knæ
i løb hen over gruset:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

3

Jeg ved jo godt, at jeg skal dø,
og tankerne herinde
er flygtige som tidselfrø
på sommeraftenvinde:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

4

Her har jeg da mit liv og bor
den korte lyse sommer,
mens hvedekornet kærligt gror,
og himmeriget kommer:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

Tekst: Lars Busk Sørensen, 1992

Advent er mørke og kulde

  1. Melodi af Laurids Lauridsen er anvist i Metodistkirkens melodibog, nr. 21, den benyttes ofte til Kaj Munks: “Der skinner et lys fra en stjerne”.
    Melodi af Lars Åke Lundberg blev komponeret til udgivelsen. ↩︎

Herre, du ransager mig…

Mel: Tak og ære være Gud

1

Gud for Dig er alting klart,
alt det skjulte åbenbart.
Mørket er ej mørkt for Dig
og i mulmet ser du mig.

2

Læg mit øje, så jeg ser,
at Du er i det som sker.
Når jeg mest behøver dig
er du allernærmest mig.

3

Og hvis jeg ej mer' formår
gå i tro den vej Du går,
led mig ved din stærke hånd
fyld mig med din egen ånd.

4

Med din trøst min sjæl opfyld
for min frygt og armods skyld,
at i troen idelig
jeg må hænge fast ved dig.

5

At når Du i herlighed
kommer anden gang herned,
jeg kan Dig i møde gå
og retfærdig for Dig stå.

Tekst: Elis Malmeström og H. Held

Jf. Salme 139