Vores kære og trofaste medlem, Erling Vagn Andersen, døde natten til søndag den 15. december.
I oktober kunne han fejre sin 87-års fødselsdag, så helt uventet var det ikke, at Gud ville kalde ham hjem. Men det skete meget pludseligt og overraskende for os alle og vi vil savne ham. Ære være hans minde.
Begravelsen finder sted fra Sct. Nicolai Kirke
lørdag, d. 21. december kl. 13:30.
Den første jul, efter Béatrice og Claus blev udnævnt til Rønne, sendte Erling dem en hilsen:
Min julesalme ‘Dejlig er jorden’ minder om, at jeg er et menneske på rejse mod Himlen.
Vi mennesker, ‘Skabt af Gud, vor Himmelske Fader’ er kun her på træk, vi hører andet steds hjemme.
Nu er Erlings rejse endt – her op til jul, hvor vi synger:
...
Fred over jorden
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!