Ugehilsen 16. januar

Published
J.Th. Lundbye (1818-1848)

Kyllingerne

Jeg fryser Moder om mine Ben,
Og jeg har traadt i en Rendesten,
Og jeg er søvnig, og jeg er træt
I mine smaae Vinger, og jeg er mæt;
O lille Moder, o giv os Ly,
Vi er saa angst for den sorte Sky!

Og Hønen dem gjorde saa gjerne tilpas;
Men under hendes Vinger var neppe Plads.
De myldred derinde, der var en Larm,
Naar Een blev kold, blev en Anden varm;
Her titted et Hoved, her stak et Par Been;
Men Himlen blev atter lys og reen,
Og Solen skinte, da kom tilsyne
Smaakyllingerne under den bløde Dyne.

H.V Kaalund:
Fabler for Børn,
P.G. Philipsens Forlag, Kbh., 1845.

Kære medlemmer og venner af Zionskirken

Sammen med menighedsrådet besluttede vi at aflyse gudstjenester til og med d. 17 januar. Nu blev de gældende restriktioner forlænget. Det er dog muligt at afholde gudstjenester, men der er flere begrænsninger end der var før jul. I starten af næste uge må vi tage spørgsmålet op i menighedsrådet og træffe en beslutning om de kommende gudstjenester.

Det ville hjælpe os, at kende jeres holdning til dette spørgsmål. Vil I gerne have gudstjenesterne tilbage og ønsker I at deltage? Eller kan og vil I i ikke tage risikoen i den aktuelle situation? Vi vil gerne høre hvordan I ser det.

I løbet af næste uge vil vi informere jer om vores planer for gudstjenester.

Corona-situationen kan vi desværre ikke ændre. Det er en mørk, usikker og mærkelig tid, vi lever i. Meget af det, som var almindeligt og selvfølgeligt, var vi nødt til at ændre. Vi kender det blot alt for godt: ingen kram eller håndtryk, hold afstand, sprit af, væsk hænder, husk mundbind… Skolerne er lukket og det samme er restauranter og de forretninger, som ikke sælger dagligvarer. Foreningslivet holder pause og rigtig mange, blandt dem Claus, arbejder hjemmefra. Afhængig af, hvor vi står i livet, påvirker det os på forskellige måder og i forskellig grad. Men vi bliver alle påvirket på den ene eller anden måde.

Ind i denne usikre og mærkelige situation kan vi læse, hvad en en salmist skrev for længe siden, for 2500 eller 3000 år siden. Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der skrev salmen, men den tilskrives David, den store konge og harpespiller, som havde et tæt forhold til Gud. Vi ved ikke, hvordan hans situation var, da han digtede det, men vi ved at David oplevede mange svære og livstruende situationer, men også store sejre, rigdom og anerkendelse.

I salme 36, versene 6-11 står der, i Bibelen 2020 oversættelsen:

Gud, din godhed når højere end himlen,
din trofasthed når skyerne.
Din retfærdighed er urokkelig som dine bjerge,
dine domme er som det store dyb.
Herre, du befrier mennesker og dyr.
Hvor er din godhed stor, Gud!
Mennesker søger ly i skyggen af dine vinger.
De bliver mætte af overfloden fra dit hus,
du lader dem drikke af din klare bæk,
hos dig er livets kilde,
i dit lys ser vi lyset.
Vær god ved dem, der kender dig!

Hvor uendelig stor må Guds godhed være, når det når højere en himlen. Hele vejen op fra jorden og højere en himlen, større end alt hvad vi kan forestille os. Gud er ikke kun god, han er også trofast og hans trofasthed er lige så stor som hans godhed. Og så er han retfærdig og hans retfærdighed står fast. Vi kan stole på den, den er urokkelig. Gud lader sig ikke bestikke. Han er retfærdig, og det er også hans domme. Det forstyrrer måske lidt billedet, at der er tale om domme. Alt var lige så godt. Men så står der, at Guds domme er som det store dyb, som en afgrund, eller havets dybde. Jeg kom i tanke om salme 52 i metodistkirkens salmebog: ”Guds kærlighed er strand og grønne enge”. I vers
4 står der: ”Døm os Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli’r frihed til.” Guds domme er ikke kun retfærdige, de er også nådige. Vi ved, hvad salmisten endnu ikke vidste, at Gud ville sende sin søn til verden, for at vise os sin kærlighed og barmhjertighed. Vi behøver ikke være bange for Guds domme. Han elsker os og tilgiver gerne. Måske kan vi sige, at Gud dømmer det onde, ondskaben, vores synder og gemmer det væk i det store dyb, der hvor det ikke længere kan skade os.

Salmisten fortsætter med at sige, at Gud, vor Herre, befrier mennesker og dyr. Han vil ikke fordømme os, men befri os – fra det onde – og fra corona og andet sygdom og dårligdom. Fra alt det der trykker os ned og belaster os.

Interessant er, at salmisten også nævner dyr. Gud er skaber, og Herre over hele skabelsen. Han er ikke ligegyldig med det, han skabte. Han vil også befri dyr – måske fra os mennesker, som truer dem ved at udrydde dem eller tilfører dem lidelser?

Når jeg læser den næste sætning: ”Mennesker søger ly i skyggen af dine vinger”, så må jeg tænke på de fritgående høns vi havde i Congo. Når de havde kyllinger, passede de altid meget godt på dem, og så snart de fornemmede en fare, måske skyggen af en rovfugl eller en kat, så samlede de hurtigt kyllingerne under deres vinger. Problemet var, at der nogle gange var en kylling, som var for langt væk og som ikke hørte, eller ville høre, morens kalden. Den var for ung, for selv at se faren og kunne blive et let bytte for et rovdyr. Vores høns ”tabte” altid nogle af deres kyllinger, bl.a. fordi de ikke kunne tælle dem og ikke altid opdagede at der var en der manglede. Gud taber os ikke på denne måde. Han ved præcist hvor vi er og kender os. Men vi kan godt opføre os som de dumme kyllinger og fjerne os fra Gud; gå vores egne veje, uden at se, at vi er i fare. Gud bliver dog ved med at kalde på os. Han vil gerne give os ly under sine vinger – beskytte, bevare og hjælpe os.

Og hvorfor skal vi løbe væk, når vi kan blive mætte fra overfloden i Guds hus, når vi får klart vand at drikke af livets kilde og kan se lyset i Guds lys? Gud er god, uendelig god og kærlig overfor os. Han vil have os i sin nærhed. Han giver os nyt mod og kraft. Han er god ved dem, der kender ham.

Ja, Gud er god og elsker os, selvom han ikke fjerner alt det svære, det der belaster os og gør os bange. Men han er med os. Han er på vores side. Han er Herren, også over corona. Vi kan bede ham om alt det vi har brug for, og vi kan takke ham for alt, han indtil nu, har gjort for os.

Jeg tror, at vi alle har meget vi kan takke for, små og store ting. I den forgangne uge fik vi sne på Sjælland, ikke de store mængder, men nok til at lyse op i landskabet, især når også solen skinner. Og så går vi mod lysere tider, dagene bliver længere, der bliver vaccineret mod corona – og den uendelig gode og trofaste Gud er med os.

Med de bedste hilsner i Jesus Kristus

Béatrice og Claus

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.