Juletræet på Store Torv, Rønne tændes 🎄
Torsdag d. 28. november 2024 kl. 16:00
Metodist Spejderne har igen i år lovet at hjælpe Handelstands foreningen med uddeling af risengrød og også hjælpe med at samle affald.
Juletræet på Store Torv, Rønne tændes 🎄
Metodist Spejderne har igen i år lovet at hjælpe Handelstands foreningen med uddeling af risengrød og også hjælpe med at samle affald.
Julehjælpen består af fødevarer til et traditionelt dansk julemåltid, hvor der kan vælges mellem flæskesteg eller kylling. Samt lidt ekstra til juledagene.
Det er med sorg og ligeledes taknemmelighed for et langt og velsignet liv i Guds og vores kirkes tjeneste, at vi informerer om, at Finn Bræstrup Karlsen døde fredag den 16. august. Han havde været syg i den sidste tid og derfor var det også en forløsning for ham og hans nærmeste at han blev kaldt hjem til hans Far i himlen. Ære være hans minde.
Bisættelsen finder sted fra kapellet i Rønne på lørdag, d. 24. august kl. 11.
Lørdag den 27. april er det præcist 100 år siden menighedens alderspræsident Ellinor Lund blev født.
Hendes alder taget i betragtning har hun det godt og bor fortsat i sit hus i Pedersker.
Hun fejrer dagen med sin store familie og er derfor ikke hjemme på dagen.
Som menighed glæder vi os sammen med Ellinor og ønsker hende hjertelig tillykke med den store fest og Guds rige velsignelse.
Det er tradition i Metodistkirken at der i forbindelse med julen indsamles en julekollekt til verdens fattige.
Metodistkirkens råd for international tjeneste (tidligere Missionsrådet) har peget på, at årets julekollekt skal bruges til at forbedre de sanitære forhold for føde- og sundhedsklinikken i Mulungwishi i DR Congo. Planen er at bygge et lille hus med toiletter, håndvask og brusere umiddelbart ved siden af fødeklinikken og operationsbygningen.
Det vil være mere hygiejnisk end de nuværende latriner, der er uden vand, og ligger længere væk.
Byggeomkostningerne er estimeret til omkring 56.000 kr.
Indsamlingen finder sted i alle landets metodistmenigheder juleaften.
Barn efter operation med sin mor.
Bemærk latrinbygning i baggrunden.
Da vore prædikanter deltager i landsmøde i Metodistkirken, der finder sted i Holstebro, har vi ikke lokal gudstjeneste i Rønne, søndag den 21. maj.
Ved menighedens årsmøde blev Béatrice Wittlinger, anbefalet til indsættelse som Lokal Pastor.
Ved gudstjenesten på Landsmødet indsættes hun som lokalpastor i Rønne.
Efter Gudstjenesten Søndag den 12. marts.
Årets fastemateriale er et samarbejde mellem Metodistkirken og Baptistkirken skrevet af præsterne fra Aarhus, Maria Thaarup og Lasse Åbom.
Titlen “havde du mig for øje” er hentet fra Salme 139 i Det gamle Testamente. Det er en salme om at være set og kendt af Gud.
Metodistkirken er en bekendelseskirke. Vi har barnedåb; men man bliver først fuldt medlem af kirken, når man selv tilslutter sig og bekender sin tro.
Det kræver en personlig stillingtagen! Den som vil være medlem af Metodistkirken, må være døbt, men skal desuden bekræfte sin dåb og udtrykke vilje til at leve i den nye pagts fællesskab.
Det er hvad der ligger bag når vi holder vores Pagtsgudstjeneste.
Pagtsgudstjenesten giver menighedens medlemmer mulighed for at forny den pagt i Kristus, som de gennem dåbens sakramente er blevet indlemmet i, og som de siden har bekræftet, da de blev optaget som medlemmer i kirken.
Uddannelse er vigtig og en nøgle til at skabe udvikling i et af
verdens fattigste lande. Skolen er ikke gratis i DR Congo. Forældrebetalingen udgør omkring 2,5 kr. om dagen, eller 900 kr.
om året og det i et land hvor en stor del af befolkningen ikke
tjener mere en 15 til 20 kr. om dagen. Derfor har mange børn
fra de fattigste familier eller fra familier med kun en forsørger
ingen mulighed for at gå i skole.
I år anbefaler missionsrådet en indsamling til skolebørns projektet
i DR Congo. I de senere år har 70 børn fået støtte fra
Metodistkirken i Danmark til deres skolegang. Det har gjort en
enorm forskel for disse børn og deres familier, men behovet er stadigvæk stort. Metodistkirken driver omfattende skolevirksomhed
i Mulungwishi og omegn i det sydlige Congo, og vi har gode kontakter til ledelsen.
På forhånd tak for alle bidrag til julekollekten på vegne af verdens
fattigste!