Blog
Vi tager mærker
I 1. halvår af 2024 har grupperådet valgt at dele spejderne i 3 grupper, hvor hver gruppe tager forskellige mærker. Dog tager vi alle et fælles mærke. Så når vi når til sommerafslutningen, skulle der gerne være nye mærker at sy på uniformen. (Vi håber vi når det!)
Alle spejdere tager:
Miljøskaber
Hvor vi lærere om kyndelmisse og påske
Skovnisserne tager :
Dyrenes beskytter
hvor de tager på opdagelse i dyrenes verden.
Sygeplejerske
hvor de lærer om førstehjælp.
Skovfolket arbejder med:
Klar dig selv
hvor de lærer at bruge forskelligt værktøj, så de kan klare dagligdags opgaver selv.
Bål
hvor de lærer at tilrettelægge og passe bål til forskellige formål.
Mammutterne tager:
Kommunikation
hvor de lærer at kommunikere på forskellige måder, både med og uden ord.
Orientering
hvor de lærer at orientere sig på kendte og ukendte steder og finde og vise vej..
Bålkok
hvor de lærer lærer at udnytte bålet til forskellige former for madlavning.
Julekollekt til verdens fattige
Det er tradition i Metodistkirken at der i forbindelse med julen indsamles en julekollekt til verdens fattige.
Metodistkirkens råd for international tjeneste (tidligere Missionsrådet) har peget på, at årets julekollekt skal bruges til at forbedre de sanitære forhold for føde- og sundhedsklinikken i Mulungwishi i DR Congo. Planen er at bygge et lille hus med toiletter, håndvask og brusere umiddelbart ved siden af fødeklinikken og operationsbygningen.
Det vil være mere hygiejnisk end de nuværende latriner, der er uden vand, og ligger længere væk.
Byggeomkostningerne er estimeret til omkring 56.000 kr.
Indsamlingen finder sted i alle landets metodistmenigheder juleaften.
Barn efter operation med sin mor.
Bemærk latrinbygning i baggrunden.
Advent er mørke og kulde
Mel: Laurids Lauridsen – eller Lars Åke Lundberg 1
1
Der er så mørkt omkring advent, med kulde og savn og krig. Man drømmer om fred og om venskab, alligevel høres der skrig.
2
Der er så mørkt omkring advent, Vi tænder et lys og be'r: Forbarm dig, o Gud, over jorden og hele den nød, som du ser.
3
Vi venter Kristus i advent. Du kommer til jorden ned. Vi beder dig, tag vore hænder og fyld dem med arbejd for fred.
Tekst: Margareta Melin 1969 / Dansk: Johannes Johansen 1982
- Melodi af Laurids Lauridsen er anvist i Metodistkirkens melodibog, nr. 21, den benyttes ofte til Kaj Munks: “Der skinner et lys fra en stjerne”.
Melodi af Lars Åke Lundberg blev komponeret til udgivelsen. ↩︎
Evangelisk Alliance Bedeuge 2024
I årets uge 2, (d. 8. – 14. januar) mødes vi på tværs af kirkesamfund til den fælleskirkelige bedeuge, arrangeret af Evangelisk Alliance Rønne/Knudsker.
Vinter 23/24
Efterår 2023
Sommer 2023
Spejderne inviterer
Forældre, søskende og spejderfans til afslutningsfest ved Sommerspejder.
Sommerspejderne står for at lave en 2 retters menu.
Livestream fra Landsmøde gudstjeneste
Da vore prædikanter deltager i landsmøde i Metodistkirken, der finder sted i Holstebro, har vi ikke lokal gudstjeneste i Rønne, søndag den 21. maj.
Ved menighedens årsmøde blev Béatrice Wittlinger, anbefalet til indsættelse som Lokal Pastor.
Ved gudstjenesten på Landsmødet indsættes hun som lokalpastor i Rønne.