Mel: Spænd over os dit himmelsejl
1
Det buldrer i en fremmed egn af bomber og granater. Vi leder efter forårstegn, mens horder af soldater fordriver folk fra deres hjem. En verden, delt i os og dem, Får tårer til at pible.
2
Mens vintergækker skyder op, går nogens hverdag under - en næste ramt på sjæl og krop af kugleregn og dunder. Vi folder hænderne i bøn: Kom, Kristus, himmelhjertets søn, og elsk os ud af smerten
3
Du bar et kors - og ej et sværd, da du gik rundt hernede. Du kendte men'skehedens værd og lærte os at bede for hvert et liv og åndedrag. Men vi gør alt til våbenbrag. Kom, Kristus, fredens fyrste!
4
Ja, Kristus, fredens fyrste, kom. Og vind, så ingen taber. Forson os med den fjende, som er skabt af samme skaber. Bred fredens duevinger ud. Lad vingefanget bringe bud om kærlighedens sejr.
